Byg dine egne ski til lige netop din
flyver!
Af
Allan Bindeballe, Østjydsk R/C mfk. og Steen Larsen, Køge mfk.
Mange af jer har sikkert tænkt
på at lave et par ski til jeres model, når i har siddet i en varm stue og
kigget på sneen dale stille ned fra himlen. I har bare aldrig fået gjort noget
ved det. - Men det kan i nu med denne artikel.
Dette skulle gerne munde ud i,
at i ude i de forskellige klubber mødes en vinterdag på jeres flyveplads og får
fløjet og ikke mindst hygget lidt her i vinterhalvåret også.
I det følgende afsnit kan du læse
om kunsten at fremstille sine egne ski til flyveren. Det er slet ikke så svært!
Vores bedste råd til jer er,
at det er en MEGET god idé at lave skiene INDEN, at sneen er der.
Hvad med mål osv.?
Der er ikke nogle helt faste mål,
men her er et par, som du evt. kan bruge til en std. flyver med ca. 150 cm spænd
og 1,5-3 kg:
Længde:
Afstanden fra propellen til bagkanten af vingen. (Lidt kortere ved metode
2).
Bredde:
5-6 cm vil passe fint.
Tykkelse:
3-6 mm er passende.
Det
er arealet af skiene, som er afgørende. Hvis du laver dem lange, så skal de være
smalle. Laver du dem derimod korte, så skal de være brede.
Der
kan monteres ski på to forskellige metoder:
Metode
1: To ski som sidder på et
”stativ” og holder flyveren i
samme stilling altid. Det kan dog være lidt svært at dreje skarpt i sneen.
Hvis modellen er med halehjul, så kræver denne metode evt. en forstærkning i
bagkroppen til montering af stativet,. Er den med næsehjul, så fastgøres den
forreste ende ved næsehjulet og den bagerste på hovedunderstellet.
Metode
2: To ski som sidder på
hovedunderstellet af flyveren, samt en lille kort ski på hale-/næsehjulet.
Denne type montering giver større manøvredygtighed i sneen, men kræver at du
laver en ekstra ski, som er noget kortere end de andre 2. Jeg mener dog at denne
metode er den sjoveste og kræver ikke forstærkning af flyveren.
Start med at lave en "sandwich" i de
ovenstående mål og i tre lag:
Det første lag skal være
0,8-1 mm kryds-finer. Derefter ét lag balsa på 2-3mm med årene på tværs af
skien og til sidst et lag finer på samme tykkelse som det første stykke:



Du kan evt. erstatte noget af balsa´en med finer
i samme tykkelse der, hvor du ved, at understellet skal sidde. (Se ”VIGTIGT”
under ”Hvordan skal de monteres på skien”) Så har du noget at skrue fast
i, når du skal lave et beslag til understellet:


Du
laver i alt 2 "stænger" af denne sandwich og måske en tredje kortere
sandwich, hvis du vælger at have en separat ski på næse- eller halehjul:

Nu skal du forberede dit
byggebord. Det gør du på følgende måde:
-
Start
med at finde et løst bræt, som har minimum samme bredde som dine ski. Det
må godt være 5 cm kortere end dine ski. Hvis du laver én ski af gangen, så
er det nok med ét bræt – ellers skal du have et bræt til hver ski. Hvis
du ikke har et langt bræt, så brug flere korte!
-
Find
en liste eller en lille plade i fyr eller andet ”hårdt” materiale. Den
skal være ca. 15-20mm tyk. Den skal kun bruges som afstandsklods i
”formen”, så du kan evt. også bruge en bog. Bare den holder de ca. 1½-2
cm i tykkelsen.
-
Klodsen
gør du fast i den ene ende af dit byggebord. Du kan evt. give den et lille
søm ned i bordet. Hvis du bruger en bog eller måske køkkenbordet, så
virker en skruetvinge også!
-
Så
dækker du lige byggebord OG klods/bog over med noget plastic.
-
Så
tager du en af dine sandwicher og ligger den ene ende op på klodsen i den
ene ende af dit byggebord. Den skal ikke ligge længere inde på klodsen end
5-10 mm.
-
Så
tager du det løse bræt og ligger ovenpå igen. Det skal ligge cirka 50mm
bag ved klodsens bagerste kant. Det er dette bræt sammen med klodsens
tykkelse, som bestemmer krumningen på skiens snude!
-
Så
tager du et par skruetvinger og klemmer forsigtigt det øverste bræt ned
mod byggebordet. Her er det en meget god idé at fugte eller dampe træet i
sandwichen først, da det så er lettere at bukke uden det knækket.
-
Når
du har fået justeret det hele, som du vil have det, så mærk det op!
Herefter piller du skruetvinger og brættet af igen.
-
Nu
er du klar til at lime delene sammen! Som
lim anvendes 2-komponent epoxy-lim. Der kan også bruges VANDFAST hvid
snedkerlim. Hvis du bruger epoxy, så vælg en, som ikke tørrer alt for
hurtigt.
-
Smør
lim ud på træet i et tyndt jævnt lag. Her er en Japan-spartel et godt hjælpemiddel.
Det har vist sig, at det kan være en god idé at fortynde limen lidt før
brug, da den så trænger dybere ned i træet. Læg din sandwich sammen med
limen i mellem.
-
Mens
limen stadig er våd, så spænder du det hele op i ”formen” igen
ligesom før. Hvis du vil lave de andre ski med det samme, så læg også
dem i spænd nu. Her lader du det hele sidde indtil det er tør. Både epoxy
og hvid lim skal sidde i et døgn for at være gennemhærdet!

-
Først
når det er helt tørt, så tager du det ud af formen igen. Nu skulle de
gerne holde faconen!?!
-
Nu
er der så bare tilbage at slibe skien rund i næsen og ligeledes lige slibe
kanterne til. Så er din ski færdig! – Så mangler du bare beslaget og
male dem.

-
Beslaget
limes på senere. Både hoved-beslaget i midten og de små i enderne til at
holde linerne.
Hvordan skal de monteres?
Nu skal du lave et par beslag.
Her kan du bruge et stykke krydsfiner på fx 11-16mm. Du laver en lille plade på
cirka 4x4cm eller måske 5x5cm og saver den over diagonalt, så du får 2
trekantede klodser. Den lange side på trekanten skal limes fast på skien, der
hvor du har din forstærkning inde i balsa´en mellem de to lag finer. Giv det
et par små skruer fra bunden af skien og op i den trekantede klods. – Men
ikke i midten, da det er der, hjul-akslen skal bores igennem! Husk at bore for
til skruerne, så klodserne ikke flækker. Skruerne må meget gerne være undersænkede.
Hvis ikke du lige har nogle små undersænkede skruer, så brug et par
servo-skruer og bor så et lidt større hul i bunden af skien, men ikke helt
igennem! Dit skruehoved skal være plant med undersiden af skien. Herefter
spartler du skruen, så bunden af skien er helt glat!
I toppen af den trekantede
klods borer du nu et hul vinkelret igennem til din hjulaksel. Så kan du montere
din ski på samme måde som et hjul. Da sne jo har det med at blive til vand og
vand trækker ind alle mulige steder, så kan du med fordel bore et lille stykke
messingrør igennem din klods, hvor hjulakslen skal sidde. Messingrøret skal så
passe ind over din hjulaksel. Dette er fordi, at vådt træ udvider sig og kan så
komme til at klemme om din hjulaksel, så skien ikke kan bevæge sig. Det er også
lettere for hjulakslen at gnave et for stort hul i vådt træ så der opstår et
svagt punkt.
Klodsen kan selvfølgelig også
laves i et stykke aluminium. Så kan man gå lidt ned i størrelse og man
slipper for messingrørsbøsningen. Desuden kan de skrues fast med undersænkede
maskinskruer i fx M3.
Man kan også vælge at lave en
”lang” klods, som forstærker skien lidt, hvis det skulle være nødvendigt?
Dette skulle så være i krydsfiner og husk igen metalbøsningen til hjulakslen.
– Eller man kan kombinere den lille klods med en forstærkningsliste på langs
af skiens overside. Igen er der mange muligheder, men generelt er det ikke nødvendigt
at forstærke sine ski. De må godt kunne fjedre lidt.
Benytter du monteringsmetode
1 med i alt kun 2 ski, så skal du, hvis det er en halehjulsmodel, vælge at
”løfte” halen. Dette gøres ved, at du bruger det normale understel, men du
må så også lave et par stivere, som holder halen oppe. – Dvs. en slags
understel nummer 2, som sidder et stykke fra det andet. Husk evt. at forstærke
kroppen hvor de ekstra stivere skal sidde.
Hvis det er en næsehjulsmodel,
så skal det være omvendt - dvs at her laver du en stiver fra forenden af skien
og op til der, hvor dit næsestel normalt sidder fast. Når flyveren står på
skiene, så skal den være vandret.
VIGTIGT:
Hvis du bruger metode 1, så husk at skienes midtpunkt skal være foran
tyngdepunktet på flyveren!
Benytter du monteringsmetode
2 med i alt 3 ski, så skal du, for at
skiene ikke skal dreje om på hovedet, pege spidserne nedad ved landing eller
bare sidde og blafre som et par løbske ror og gøre modellen ustyrlig, have
lavet et par barduner i noget snor og nogle elastikker. Dette gøres ved, at du
stiller modellen næsten vandret på et bord. – Næsen skal pege en lille
smule nedad. Hvis du har et næsestel på, så sænk det et par centimeter i
mens du laver hovedskiene. Nu tager du en lille klods i krydsfiner på samme måde
som til befæstelsen af hjulakslerne (bare mindre) og limer på i bagenden af
skiene. Du behøver ikke skrue dem fast. I hullet binder du en snor fast.
Den anden ende af snoren lader du gå op til der, hvor hovedunderstellet sidder
fast på flyveren. Her strammer du snoren op og binder den fast evt. i en krog.
Du
tager igen en lille klods og limer på i snuden af skiene. Her binder du et
elastik af den type man sætter vinger på med fast. Det skal så strammes LET
ud og fastgøres også ved understellet. Hvis elastiket
ikke kan nå uden at blive for stramt, så bind et stykke snor i og forlæng
med det.
Så
sidder de, som de skal. Så skal du have den sidste ski sat fast på samme
fjedrende måde også med spidsen pegende let opad, når modellen er HELT
vandret.
Hvis
ikke det sådan lige er til at lave med elastikker og barduner, så kan der
anvendes et stykke pianotråd. Den ene ende af pianotråden fastgøres i
hovedklodsen på skien. Så skal der være et frit stykke af pianotråden evt.
bukket i facon, som skal virke som fjeder og den anden ende af tråden monteres
så på understellet evt. med en stell-ring. Til sidst så bukker du pianotråden,
så skien får den rigtige vinkel og så skulle den gerne kunne fjedre i pianotråden?
VIGTIGT:
Hvis du bruger metode 2, så SKAL den forreste del af alle skiene være
lidt LÆNGERE end den bagerste – ikke omvendt! da skien så ellers ville grave
sig ned i sneen!
Som
det fremgår af teksten, så kan ovenstående laves på mange måder! Fordelen
ved de små ski på næse- eller halehjul er, at modellen er lettere at styre på
jorden.
Nu
skal dine ski måske lige spartles og slibes, så de er helt jævne og glatte på
i hvert fald undersiden.
Så skal de bare males. Når
malingen er tør, så kan man med fordel give dem en gang voks/lakforsegler fra
bilen, da de så glider noget bedre på sneen.

Så er der bare tilbage at
vente på at sneen kommer...
Se
flere billeder her!
-Og
kom så lige selv igang!