Vedtægter
1. Klubbens
navn og hjemsted:
ØSTJYDSK R/C MODELFLYVEKLUB, Bjerre, Horsens
2. Klubbens
formål:
At fremme R/C-modelflyvning i Østjylland
3. Optagelse
af nye medlemmer:
Der er medlemsbegrænsning på 75 medlemmer.
For at blive
medlem, skal man desuden være fyldt 10 år. Indmeldelsesgebyr er kr. 100,-.
4. Ansvarsforsikring
og godkendelse af sendere:
Aktive medlemmer skal, for at have lov til at flyve fra pladsen, være i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring der dækker
flyvning med modelfly, f.eks. gennem medlemskab af Modelflyvning Danmark (MDK).*
Medlemmer skal på ethvert tidspunkt kunne fremvise bevis for gyldig ansvarsforsikring.
Alle sendere skal være forsynet med Telestyrelsens godkendelsesnummer/CE mærket.
5. Kontingent:
Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling for ét år ad gangen, men kan dog ændres af bestyrelsen mellem 2 generalforsamlinger.
Kontingentet opkræves 1 gang årligt (1. januar), og betaling sker forud. Ved mere end 2 måneders restance slettes medlemmet uden forudgående varsel.
Et slettet medlem kan kun genindmeldes ved at blive påført ventelisten, på lige fod med nye medlemmer, og skal betale forfalden
restance + indmeldelsesgebyr. Nye medlemmer opkræves indmeldelsesgebyr samt reduceret kontingent, svarende til
kontingentsats/12x antal hele måneder til næste ordinære kontingentopkrævning.
6. Bestyrelse:
a) Klubbens bestyrelse
skal bestå af 5 personer.
b) Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted, og mindst 2 medlemmer fra den
siddende
bestyrelse skal blive siddende i den ny
bestyrelse.
c) Bestyrelsen
konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, sekretær og menigt
bestyrelsesmedlem.
d) Regnskabsåret går fra d. 1. marts til d. 28/29 februar. Regnskabet skal i revideret tilstand forelægges general-
forsamlingen til
godkendelse, og bestyrelsen har pligt til, i årets
løb, at holde sig orienteret om regnskabet.
e) Eventuelle indtægter,
der fremkommer ved opvisning o.l. på klubbens plads, tilfalder ubeskåret
klubbens kasse.
f)
Bestyrelsesmedlemmer og den ansvarlige for plæneklipning er
kontingentfrie.
7. Suppleanter
og revisor:
Der vælges på generalforsamlingen 2 suppleanter og 1 revisor, der ikke
samtidig er valgt til bestyrelsen.
8.
Generalforsamling:
a) Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år i marts.
b) Enhver
generalforsamling indkaldes skriftligt, med mindst 14 dages varsel.
c) Fast dagsorden:
-
Valg af dirigent.
-
Formandens årsberetning.
-
Fremlæggelse af regnskab.
-
Fastsættelse af kontingent.
-
Indkomne forslag.
-
Valg af bestyrelse.
-
Valg af suppleanter.
-
Valg af revisor.
d) Forslag til lovændringer, eller lignende for klubben vigtige sager, skal offentliggøres for medlemmerne i en forud bekendt dagsorden.
Forslag fra
medlemmer skal være bestyrelsen i hænde
senest 7 dage før generalforsamlingen.
e) Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med det fremmødte antal medlemmer. Hvert medlem, der har betalt gældende
kontingent, har én stemme. Et medlem kan ved skriftlig fuldmagt afgive stemme for ét andet medlem. Fuldmagten skal
afleveres til dirigenten straks efter dennes valg.
f) Afstemning
foregår ved håndsoprækning, medmindre ét medlem ønsker skriftlig
afstemning.
g) Lovændringer kan kun
foretages på lovlig indkaldt generalforsamling.
h) Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det ønskeligt, eller når flertallet af medlemmerne
fremsætter ønske herom.
9. Forhold
vedr. klubbens opløsning:
Klubben kan kun opløses, når der ikke er medlemmer nok til en lovlig bestyrelse. Klubbens midler afhændes i så
fald til Modelflyvning Danmark.
10.
Sikkerhedsregler:
Det er ethvert medlems pligt, at se til, at reglerne for benyttelse af
klubbens flyveplads overholdes.
Revideret
generalforsamlingen 26.03.2008